Coronas effekt på KSK

Alle bliver i disse dage påvirket af corona virussen i mere eller minde grad. Her er KSK desværre ikke en undtagelse. Klubben har været lukket siden d. 13/3 og vil være lukket til om med mindst d.13/4. Dette har selvfølgelig ført til overvejelser vedrørende om klubbens medlemmer skal have denne måned refunderet eller hvad vi skulle gøre som kompensation for situationen. Denne overvejelse har været der siden nedlukningen blev meld ud, men vi har på samme tid også afventet om der ville komme et udspil fra DIF i forhold til landets foreninger. DIF er i øjeblikket i gang med at samme data fra alle landets foreninger, som de vil gå videre med til regeringen. Her har vi allerede indberettet hvilke konsekvenser det har for KSK.
I lyset af der ikke er kommet et udspil fra regeringen på dette område endnu, har vi set os nødsaget til at tage en beslutning der kan meldes ud. Vi har valgt at følge de juridiske råd DGI’s juraafdeling har udarbejdet. Klubben vil derfor ikke refundere for den periode klubben er lukket i. Klubben står stadig med husleje, trænerlønninger og andre faste udgifter i denne periode. Hvis alle skulle refunderes, ville det løbe op i 80.000kr, hvilket er rigtig mange penge for en lille forening som KSK. Vi håber selvfølgelig at så mange som muligt vil forblive medlemmer og støtte klubben i en svær periode. Hvis man af forskellige årsager ikke har mulighed eller lyst til at være medlem imens der er lukket, vil det selvfølgelig stadig være muligt at melde sig ud. Hvis I melder jer ud, håber vi at i kommer tilbage til klubben så snart vi åbner op igen.
Vi har derimod valg at lave nogle andre tiltag vi bedre kan håndtere. I perioden imens klubben er lukket vil vi forsøge at lave så mange forbedringer i klubben som muligt. Vi er stadig i gang med at hente tilbud hjem, så hvad det præcis bliver må være en overraskelse. På den måde håber vi på at kunne præsentere alle for en lidt bedre og pænere klub når vi en dag åbner op igen. Derudover har vi valgt at gøre alle sociale arrangementer gratis de næste tre år. På denne måde håber vi at kunne kompensere lidt, og samtidigt forbedre klubben sociale liv. Vi glæder os vi at åbne klubben op igen, så vi kan få lidt sved på panden ved at lave det vi alle elsker!

Pas på jer selv, og på gensyn snart!

Mvh
Bestyrelsen