Herunder kan I læse det nyhedsbrev, som blev sendt ud pr. mail d. 19. juni 2018. NB: Opstartsturneringen kommer alligevel ikke til at ligge i perioden d. 24-25 august, da banerne er optaget til træningslejr. Ny dato for opstartsturnering meldes ud snarest.

———————————–

Sommeren står for døren, men inden vi alle går på ferie, vi vil gerne opdaterer jer på, hvad der rører sig i klubben.

Renovering af baner
Klubben har accepteret et tilbud om renovation af banerne, som kommer til at foregå allerede i næste uge fra mandag d. 25. til og med torsdag d. 28. juni. Banerne er ikke tilgængelige i denne periode. Væggene bliver repareret og gulvene bliver slebet, så vi glæder os til at kunne byde jer på nogle bedre forhold.

Status på hjemmesiden
Vores nye hjemmeside har desværre stadig en del børnesygdomme, bl.a. ranglisten, som ikke fungerer, hverken den almindelige rangliste eller Glory Cup. Vi er i dialog med leverandøren og satser på, at vi i løbet af Q3 kan få udryddet de sidste fejl på hjemmesiden og få nogle af de ønskede forbedringstiltag gennemført.

Opstartsturnering
Finder i år sted fredag d. 24. og lørdag d. 25. august 2018. Sæt allerede kryds i kalenderen nu! Så er det bare at glæde sig til at sætte de værste konkurrenter på plads, og samtidig være med til at spille den nye sæson i gang. Mere info følger inkl. tilmeldingsvejledning.

Boksturnering
Har du lyst til at spille turnering og socialisere hver uge? Så er der er mulighed for at spille hver søndag, læs mere om regler og tilmelding, ved at følge linket nederst på denne side: Turneringer

Med ønsket om en dejlig sommer,

Bestyrelsen i KSK