Træningslejr i KSK fra den 24. – 26. august med den tidligere spanske ungdomslandstræner, Tino Cases. Undertegnede har haft utrolig stor glæde af Tinos kurser både i Tromsø, Valencia samt to gange i KSK. Han afvikler ca. 20-30 kurser om året, hvor trænerstablen ofte udvides med verdens bedste squashspillere som Cameron Pilley (AUS), Borja Golan (ESP), Paul Coll (NZ), James Willstrop (UK) samt mange flere. Tino er en mester i at undervise på alle niveau – helt fra begynder, øvet og op til professionelle spillere.

Til kurset i KSK får man spillet ca. 12 timers squash fordelt over tre dage. Fokus er på fordybelse, teknik og øvelser er ofte simple med progressiv fremgang. Lige nu er der tilmeldinger fra Ukraine, Sverige, Norge samt flere spillere fra KSK.

Kurset forventes udsolgt i den nærmeste fremtid. Det koster kun 1.200 kr. per mand, og er derfor meget billigt i forhold til det intense forløb man bliver udsat for. Tilmelding foregår ved at Mobilepay’e Johan Svitzer på 25797371. Ring eller skriv (johansvitzer@gmail.com) hvis du har behov for mere info vedr. kurset.