Herre- og dametræning

I KSK er der herretræning hver torsdag, i tidsrummet kl. 18-20. Dametræning foregår hver tirsdag i tidsrummet kl. 18-20. Ved både herre- og dametræninger er der er der plads til 9 personer pr. time (dvs. max 3 personer pr. bane).

Ved hver træning inddeler træneren de tilmeldte spillere efter niveau, hvor det første hold (kl. 18-19) er for de mindre øvede og det andet hold (kl. 19-20) er for de mere øvede.

Der tilbydes så vidt muligt træning med træner i perioden fra og med september-december samt januar-april.

Det er vigtigt at være klar til tiden, dvs. omklædt og helst også opvarmet. Husk også sko, ketcher og bolde.

Du kan finde de kommende herre- og dametræninger under Events.

Juniortræning

Tidspunktet for juniortræning er tirsdag og torsdag fra 16.30 til 18.

Her vil alt information til juniorer og forældre om juniorenes turneringer, træning, trænere og andet være at finde. Du finder også kontakt information til trænere og en telefonliste til juniorerne.

Den typiske træningsmodel for juniortræningen:

Opvarmning

Tekninske øvelser

Spil / Point-leg

Konditionstræning / Fysisk træning

Udstrækning

 

VIGTIGT! Alle juniorspillere skal anvende indendørssko (non-marking) og squashbriller.

“Som juniorspiller i Dansk Squash Forbund – og det er du indtil det fyldte 19. år – skal du bruge squashbriller når du deltager i forbundets aktiviteter” Du spiller i forvejen med briller ved Junior Grand Prix’erne.

Fra 1. januar 2008 skal du også spille med briller til f.eks. Challenger/ Satellite, træning med landstræneren, Junior Camp, talenttræning etc.

Baggrunden for denne beslutning er, at dine øjne ikke kun skal beskyttes ved et Junior Grand Prix, men hver gang du skal spille squash. Bestyrelsen vil opfordre dig til ALTID at spille med briller.

Hvis du ikke har briller på til forbundsaktiviteter kan du ikke deltage.”

På baggrund af denne beslutning har KSK besluttet, at juniorer SKAL benytte briller ved træningen i KSK. Vi ønsker at vores unge medlemmer får en sikker og skadesfri træning.

Squashbriller kan købes i klubben.